De fleste mennesker, der har besøgt det thailandske turistmekka, Pattaya, har også prøvet at vandre op og ned ad Pattayas Walking Street. Om aftenen er gaden et sandt inferno af musik, støj, neonlys, farver, letpåklædte damer, ladyboys, gøgl og meget mere.
Knap så hektisk er Walking Street i dagtimerne, hvor den ikke længere er gågade, og de fleste barer udnytter tiden til at lade op til den kommende aften ved at tilegne sig nye forsyninger.
Se også:
Hvad de færreste tænker over, når de færdes i Walking Street, er, at de fleste af gadens vestvendte bygninger står på pæle/stolper, som hviler på det, der engang var sandstrand. Derfor er der heller ikke mange, der skænker det en tanke, at det er muligt at vandre under disse mange bygninger med butikker, gogobarer, ølbarer, restauranter og andre former for muntre etablissementer.
Ikke desto mindre er det muligt at vandre rundt der nede og opleve Pattayas Walking Street nedefra. Forudsætningen for at tage en sådan vandretur er selvfølgelig, at der er lavvandet. Og lavvandet var det netop på det tidspunkt, jeg begav mig ud på ekspeditionen.
Start
Turen begyndte fra det stykke strandbred, der ligger lige nord for Bali Hai Pier. Det der drev mig frem var nysgerrighed, jeg ville se, hvad der var mellem stolperne, der holdt bygningerne foran mig oppe.
Egentlig var det ikke planen, at jeg ville bevæge mig ind under bygningerne, jeg ville blot stå udenfor og kigge ind. Men da jeg gjorde det, syntes jeg ikke, det virkede farligt at gå indenfor og se på forholdene.
Under Pattayas Walking Street
Jeg bevægede mig hen ad noget, der kunne have været en strand, men som var skimmet af en masse stolper. Planen var, at jeg kun ville gå et lille stykke, men det lille stykke blev hele tiden længere.
På et tidspunkt kom jeg til en trappe, som førte til ’nowhere’. Formentlig et levn fra fortiden.
Sandsynligvis lever der en del rotter her nede, dem findes der trods alt mange af i – og navnlig under – Pattaya. Går man om aftenen tur på promenaden langs Beach Road, kan man i al fald møde mange af dem – og her tænker jeg ikke på de mange kvinder, som faldbyder sig selv.
På denne ekspedition så jeg imidlertid ikke noget til lodne skadedyr med lang hale. Ud over insekter og andet kravl var de eneste dyr jeg mødte tre hunde. Og som de fleste thailandske hunde var de kujoner, straks de så mig flygtede de.
Af og til kom jeg til restaurationer og lignende hvis bagparti stak et stykke ud i havet.
Andre steder var der tværbjælker mellem stolperne, så man enten skulle skræve over dem eller bukke sig ned for at komme under dem. En enkelt gang fik jeg dog ikke bukket mig tilstrækkelig, hvorved jeg slog hovedet mod tværbjælken. Heldigvis resulterede det kun i en mindre skramme, forhåbentligt betyder det ikke i en varig skade.
Ekspeditionens afslutning
Flere steder var der ganske mørkt og snævert mellem stolperne, og flere gange overvejede jeg at vend om.
Men som den ægte opdagelsesrejsende jeg var, bestemte jeg mig hver gang til, at jeg kunne godt fortsætte lidt endnu. Og pludselig blev jeg mødt af et ganske skarpt lys foran mig.
Da jeg kom ud i lyset, så jeg en lang strandbred foran mig, strandbredden langs Beach Road.
Jeg vendte mig om og kiggede på den sidste bygning, jeg havde gået under. Det var Pattaya Beer Garden. Dermed havde jeg vandret hele vejen langs Walking Street – fra start til slut, eller var det omvendt.
Afrunding
Inden længe vil det måske ikke være muligt at tage på en ekspedition, som den jeg netop har beskrevet. Mange af de bygninger, jeg gik under, er ulovligt opført og har i adskillige år været truet af nedrivning. Hidtil er det primært blevet ved truslerne, så vidt jeg ved, er det kun Lollipop Agogo og FLB Bar, der er forsvundet på den konto.
Men hvem ved, nedrivningen kan blive ført ud i livet, før end man tror. Og så vil den nuværende Walking Street pludselig se helt anderledes ud end i dag.
Herover et foto der viser en stor del af området, ekspeditionen gik under.
Seneste opdatering: Juni 2022 – turen fandt sted i juli 2015